TrackdayGuidens Rookie Camp
Rookie Campen er for nye kørere, let øvede kørere og kørere som måske er alene afsted og ønsker at være en del af et fællesskab.
Det er Gratis at tilmelde sig TrackdayGuiden´s Rookie Camp når man har købt adgang til selve trackdayen.
OBS, det er ikke alle Filip Backlund trackdays hvor der afholdes Rookie Camps.
Rookie Campen er et særligt område i ryttergården, hvor de kørere, som har lyst kan have deres base med pittelt, motorcykler mv. TrackdayGuiden´s crew der har deres base i Rookie Campen, hjælper med alt fra praktiske spørgsmål til gode råd på banen.
Alle vil hos TrackdayGuiden altid finde imødekommenhed og gratis services.
HVAD DU KAN FORVENTE PÅ EN ROOKIE CAMP
Blive en del af fælleskabet i ryttergården. Vi inkluderer alle.
Vi kan hjælpe med alt fra dæktryk og affjedring til trådsikring.
Vi hjælper dig med at få styr på at din MC er klar til banekørsel.